Joblinks.dk

Dette site er skabt af Jobsearch.dk, som er Danmarks største jobportal. Send en mail til vip@jobsearch.dk eller ring 25238701 hvis du har ledige stillinger og vil finde din nye kandidat hurtigt.

Analytisk stærk student til DI SMV og Iværksætteri

Job i København

Er du passioneret omkring iværksætteri, innovation, konkurrencekraft, regelforenkling og fremtidens erhvervsliv? Kan du omskrive faglige budskaber til skarpe artikler og LinkedIn-opslag? Er du god til Excel og har sans for tal og databehandling? – og formår du at omsætte statistik til politik og konkrete budskaber? Så er et studiejob hos os i DI SMV og Iværksætteri lige noget for dig!

Om os


Vi er en mindre enhed forankret i DI’s politiske område med fem dedikerede medarbejdere. I teamet sætter vi faglighed og humør højt, og vi bakker altid hinanden op. Vi arbejder tværgående og har løbende en tæt dialog med en bred kreds af dygtige kollegaer i DI.

Om jobbet


Vi tror på, at iværksættere og små og mellemstore virksomheder udgør rygraden af dansk erhvervsliv, og at deres succes er Danmarks succes. Derfor arbejder vi dagligt for, at iværksættere og små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) har de bedste vilkår for at drive forretning. Som studentermedhjælper bliver du en del af den indsats.

Med politiske udspil, levering af handlingsorienterede analyser og ved at drage på den store viden internt i huset, er vi med til at sætte den offentlige debat og drage fokus på politiske løsninger, som forbedrer vilkårene for iværksættere og SMV’er. Som en mindre enhed med brede tematiske områder arbejder vi tværgående og har løbende en tæt dialog med en bred kreds af dygtige kollegaer i DI.